Rasmus Hall

Link til Mediajungle: https://thesnortingtimes.mediajungle.dk/category/forsidehistorie/ 

Kode: JM2F24 

Politikerne ser til, mens kokainen strømmer ind i Danmark

Der bliver suget mere kokain i Danmark end nogensinde. Selvom Aarhus Havn overholder reglerne, fortsætter smuglingen. Sidste år kom det frem, at flere havnearbejdere på Aarhus Havn har tilhørsforhold til rockergrupperinger. Ifølge eksperter er det et stort problem, og politikerne har endnu ikke indført nye tiltag.

Af Mads Emil B. Larsen og Rasmus Hall

Transportminister, Thomas Danielsen, svarer på spørgsmål til årets havnekonference. Foto af Mads Emil B. Larsen. 

Vinden slår ind på den grå facade, containerne har fundet sig til rette og alt emmer af fredsommelig travlhed på havnen i Aarhus. Men midt i alt tumulten gemmer den sig. I et sidepanel, en bananklase eller et andet genialt gemmested. Kokainen har fundet vej ind i de danske havne, og der er ingen lovgivning, som stopper den. 

Ifølge Henrik Vigh, forsker i kriminologi på Københavns Universitet, har der de seneste 20 år været en stigende tendens i smuglingen og forbruget af kokain i Danmark. 

”Der har aldrig været mere kokain, og der er aldrig blevet brugt mere kokain end nu.”

Det er ikke længere et par kilo i en rygsæk eller et fyldt bagagerum. Nu er det flere tons i en container. 

På rejsen fra Sydamerika er containerne et attraktivt sted at opbevare kokain. Det er utrolig effektivt for bagmændene at smugle store mængder igennem havnene, hvor sikkerheden er lav. Og dermed også risikoen.

Skandalen i fjor

Efter en intern undersøgelse, som blev foretaget af den Mærsk-ejede APM Terminal i 2023, kom det frem, at flere af APM’s ansatte havde forbindelser til rockergrupperinger. I den forbindelse blev de nuværende terrorsikringsregler udstillet i sin evne til at holde havnen sikker mod potentielle trusler.

Selvom de pågældende ansatte ikke blev dømt for noget, var det ifølge flere eksperter et udtryk for en sårbar infrastruktur i Aarhus Havn, at personer med forbindelser til kriminelle miljøer kunne få arbejde på havnen.

På bagkant af den interne undersøgelse blev en dialog indledt mellem justitsministeren og relevante myndigheder, for at sagen ikke skulle gentage sig.

Det er 8 måneder siden undersøgelsen kom frem, og Rigspolitiet har endnu ikke fremlagt nogle tiltag, som skal besværliggøre smuglingen i danske havne. Det til trods for, at transportminister, Thomas Danielsen, til årets havnekonference i 2024 udtalte: “Havnefaciliteter er mål for folk, der ikke vil os godt.”

Men hvem er de? 

I 2001 var det meget tydeligt, hvem der ikke ville os det godt. Terrorangrebet på World Trade Center kaldte på handling. Sikkerheden i havnene skulle forbedres, hvilket kom til udtryk i de gældende ISPS-regler, ”International Ship and Port Facility Security”, som blev færdiggjort i 2004. De havde et specifikt formål – At sikre havne mod terror.

Det er bare en sidegevinst, hvis reglerne dæmmer op for smugling, hvilket gør det lettere for organiserede kriminelle at udnytte havnen, fordi sikkerhedsreglerne ikke specifikt er tiltænkt dem.

Som at finde kokain i en høstak

Kriminalitets- og smuglingsbekæmpelse er ikke havnens opgave. Det er politiet og toldstyrelsen, der skal holde kriminelle aktiviteter ude af havnen. Det er ifølge Yarin Eski, forsker i kriminologi, forvaltning og lovgivning på Vrije Universitet i Rotterdam, en stor opgave:

”Containerhavnene er enorme, og det er ret nemt at komme ind på disse områder.”

I Aarhus Havn står containerhøjhusene sirligt placeret mellem hinanden på et areal, der svarer til 62 fodboldbaner. Maskinerne pruster og stønner, imens de suser rundt med stålkasser fra A til B. 

I 2022 blev der sendt 759.000 containere gennem havnen, og det er derfor vanskeligt for Toldstyrelsen at tjekke samtlige containere for narkotika. I stedet laver de stikprøver. 

Stikprøver som de ifølge flere kilder er meget sparsommelige med. 

”Der er forbavsende lidt told og politiktjek,” udtaler Søren Søndergaard, presse- og kommunikationschef i Danske Havne, om toldindsatsen i de danske havne.

Der er bred enighed om, at sikkerheden i havnene skal højnes med politiske tiltag. Det store spørgsmål er bare hvilke, og hvor omfattende disse skal være.

I dag følger danske havne de internationale ISPS-regler. Reglerne kræver blandt andet adgangskontrol, sikkerhedsinspektioner og kommunikation med relevante myndigheder. 

Men selvom havnen fungerer som stopklods for personer uden tilladelse, kan de ikke stille noget op overfor virksomhedernes ansatte. Det er op til de enkelte private virksomheder at vurdere, hvorvidt jobansøgerne egner sig til jobbet. 

Det betyder dog ikke, at ISPS-reglerne ingen virkning har på smuglingen.

“Desto bedre terrorsikringen er, desto sværere er det at være kriminel,” udtaler Eigil Schønning, direktør for ViSikrer og bestyrelsesmedlem i Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Havnen har hegn, kameraer og sikkerhedspersonale, som skal sikre havnen mod kriminalitet. 

Men på grund af havnens størrelse er det, som Yarin Eski nævner, en nærmest umulig opgave at holde kriminaliteten ude af havnen. 

Derfor skal havnene ifølge Anna Sergi, forsker i kriminologi på University of Essex, have fokus på samarbejde med politimyndigheder: 

“Det eneste, der virker, er intelligensbaseret risikovurdering og partnerskaber mellem lokale politistyrker, nationale politistyrker, EUROPOL og vigtigere sikkerhedsnetværk i havne.”

Et samarbejde Aarhus Havn selv påstår at have.

Lastbiler på vej ind og ud af APM Terminalen med containere. Foto af Rasmus Hall.

Hvor der handles, der smugles

Kokain og andre stoffer finder sin vej til Danmark, men hvad der bliver fanget er ifølge Henrik Vigh, forsker i kriminologi på Københavns Universitet, op til politikerne. 

“Beslaglæggelser inden for politiet afhænger af, hvad de får at vide de skal lede efter, og det er en politisk beslutning.”

Hvis politikerne beslutter sig for at slå hårdt ned på importen af hash, finder man mere hash og mindre kokain. Derfor er det svært for eksperter at vurdere den præcise mængde af kokain, som bliver smuglet ind igennem havnene. 

Søren Søndergaard er dog ikke i tvivl om, at der er et problem med smuglingen: 

“Vi ved, at smuglerbander i hele Europa bruger havne aktivt.”

Men hvorfor tjekker man ikke alle containere for ulovlige stoffer?

I Danmark er det cirka 75% af alle varer, der bliver transporteret igennem havnene, og det er for omfattende at gennemsøge alle containere, som årligt sendes igennem de danske havne.

Det vil skabe kvælningspunkter, hvis man skal gennemsøge alle containere, mener Henrik Vigh.

”Havnene bliver noget, der kvæler den globale handel, i stedet for at facilitere den. Og så snart du gør det, er du i gang med at fucke med verdensøkonomien. Og så interesserede er vi ikke i narko.”

Det giver smuglerne bedre mulighed for at gemme kokainen i ly af den legale handel, hvor de ofte bruger banancontainere. Bananer kræver hurtig levering til supermarkederne og kan derfor ikke vente på en lang toldproces.

”En af årsagerne til, at vi har set den her stigning i tilgængeligheden af kokain, skyldes, at det i stigende grad rejser gennem havnene. Det er indlejret i legale varer og bliver smuglet gennem containerhavne,” udtaler Henrik Vigh.

Men selvom samtlige containere ikke kan tjekkes, bør der ifølge Peter Kofod, retsordfører for Dansk Folkeparti, stadig være en diskussion om den nuværende toldindsats. 

Kokainens hovedstad 

I de seneste 20 år er kokainforbruget kun gået en vej, og det er opad. I mængde. I kvalitet.

I næsen.

Og der er rigeligt til næserne, hvis man spørger Henrik Vigh:

”Vi taler om, at markedet er mættet. Det kan ikke opsuge mere. Så en beslaglæggelse på 2-3 tons gør ingen forskel.”

Det øgede forbrug viser sig i spildevandet, når forbrugeren tisser kokainresterne ud af kroppen. 

I 2023 udgav det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug en rapport, som viser niveauet af kokain i det danske spildevand. Og problemet er til at få øje på. 

Den viser, at der i København bliver udledt 3 gange så meget kokain i spildevandet i 2022 i forhold til 2013. Og hvis man vil stoppe den udvikling, bør øjnene være rettet mod havnene. 

Det er ifølge Anna Sergi nødvendigt at indføre tiltag, som aktivt forsøger at stoppe smuglingen i containerhavne.

”Hvis et land ikke forstår, hvordan transnational organiseret kriminalitet, som bruger havne, forbinder sig med national organiseret kriminalitet, løber man risikoen for at undervurdere, hvordan det transnationale problem kan brede sig til det lokale.”

Faktaboks: 

Hvad betyder det, når Mærsk efterlyser sikkerhedsgodkendelse?

I lufthavnen arbejdes der i modsætning til de danske containerterminaler og ISPS-områder med udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse, alt efter hvilken stilling der skal besiddes: 

Udvidet baggrundskontrol: 

1. En udvidet baggrundskontrol består af en CV-kontrol og en ID-kontrol foretaget af arbejdsgiveren. Efterfulgt af en kontrol af strafferegister- og efterretningsoplysninger udført af politiet. 

2. De personer, der skal gennemgå en udvidet baggrundskontrol, er bl.a. personer, der har uledsaget adgang til luftfragt, luftfartsselskabers materialer, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer. Tilmed skal enhver person, der i øvrigt skal have udstedt et lufthavns id-kort.

SIkkerhedsgodkendelse: 

1. En sikkerhedsgodkendelse er mere dybdegående end baggrundskontrol, bl.a. fordi undersøgelsen af strafferegister og efterretningsoplysninger vedrører de foregående ti år i modsætning til baggrundskontrollens foregående fem år. 

2. Brugen af sikkerhedsgodkendelse bruges i højere grad til chefstillinger, og personer med adgang til klassificerede informationer. Men også til personer, der udfører screening af luftfragt 

3. Sikkerhedsundersøgelsen bliver gennemført af PET, og trafikstyrelsen afgør i tilfældet i lufthavnen, om ansøgeren kan sikkerhedsgodkendes.  

Men hvad kan vi gøre?

Efter Mærsks egen undersøgelse sidste år, bad de myndighederne om hjælp til at lave udvidet baggrundskontrol på deres ansatte. Men den løsning er ikke holdbar. 

“Hvis man indfører en sikkerhedsgodkendelse, som det man har i lufthavnen, med ét slag, vil det blive voldsomt dyrt,” siger Eigil Schjønning, bestyrelsesmedlem i DSHV, og peger på en middelvej som en bedre løsning.

Selvom udvidet baggrundskontrol kan holde folk med tilknytning til rockergrupper fra at arbejde på havnen, mener Anna Sergi ikke, at det vil løse problemet. 

”Resultatet af det er normalt, at du får fat i de lavest hængende frugter. Jo mere du retter fokus mod havnearbejdere, desto mere misforstår du problemet, idet organiseret kriminalitet ikke nødvendigvis har brug for havnearbejdere,” udtaler hun.

De kriminelle organisationer finder ifølge Anna Sergi måder at undgå overhovedet at røre havnene, og det er derfor naivt at tro, at udvidet baggrundskontrol vil løse problemet. I stedet skal der kigges på myndighedssamarbejdet.

“Havne ligner hinanden gennem sikkerhedsforanstaltninger, der er de samme i hver havn, men de fleste gange kommunikerer havnene ikke med politiet eller anti-narkotikastyrker, som landet måske har.”

Hun hæfter sig ved, at man aldrig kan holde kokain ude af havnene, men med samarbejde kan man bedre håndtere den organiserede kriminalitet.

Og det er nødvendigt med tiltag ifølge Yarin Eski, fordi Danmark er et oplagt land at smugle til:

“Hvor end der er næser, der sniffer narko, er der havne, hvor det kommer igennem. Måske har I det ikke lige så slemt som Holland lige nu, men der er små signaler.”

Ifølge Rigspolitiet bliver der i øjeblikket arbejdet på løsningsmuligheder, som skal gøre det sværere for kriminelle organisationer at smugle stoffer gennem de danske havne.

Vi har kontaktet APM Terminals chef, Keith Svendsen, og Socialdemokratiets transport- og retsordførere, men de har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.